
Sammen om bæredygtig turisme i Danmark
Vi arbejder for grøn omstilling af dansk turisme
Partnerskab for bæredygtig turismeudvikling samarbejder med hele turisterhvervet om at fremme grøn og bæredygtig turisme i Danmark.
Konference

SAMMEN OM BÆREDYGTIG TURISME
CPH Conference (DGI Byen) 4. feb. 2025
Der er lagt op til et brag af en konference, når Partnerskabet afholder denne konference med Dansk Kyst- og Naturturisme, MeetDenmark, Dansk Storbyturisme og VisitDenmark. Her gøres der status på alle indsatser i forhold til bæredygtig turisme og hvad der kommer til at ske i dansk turisme fremadrettet.
Konferencen er udsolgt, men det er muligt at komme på venteliste.

Ny turismestrategi: Veje til bæredygtig turismevækst
Ny turismestrategi indeholder en række grønne initiativer og flere grønne pejlemærker og et partnerskab, der forankres i VisitDenmark.
"Vi kommer til i vores turismestrategi at have et særskilt fokus på bæredygtighed i form af miljø og klimaaftryk. Og det gør vi først og fremmest, fordi vi sådan set ønsker et bedre klima og et bedre miljø. Men også fordi vi ved, at det er noget af det, som i fremtiden og allerede nu er vigtigt for nogle turister, når de skal vælge Danmark." udtaler minister for turisme Morten Dahlin.
Fokus på...

Se eller gense webinaret: Sammen om ESG fra den 5. dec. 2024
Bliv hurtig klog på ESG på dette webinar, hvor du kan høre:
- Anna Hesseldahl, Chefkonsulent, Erhvervsstyrelsen fortælle om ESG-krav og hvordan du kommer i gang via Virksomhedsguiden
- Mette Toftegaard Rasmussen, Director, BDO give indblik i, hvordan der udarbejdes et brugbart ESG-regnskab
- og Lea Torpegaard Kvistgaard, Head of Sustainability, Arp. Hansen Hotel Group præsentation af Arp Hansens ESG-strategi 2024 – 2030 .
Fire indsatser
Partnerskabet gennemfører fire konkrete indsatser, som skal være med til at opfylde de grønne målsætninger i den nationale strategi for bæredygtig vækst i dansk turisme. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har investeret 12 mio. kr. til projekterne over en treårig periode.
Hvem står bag partnerskabet?
Partnerskabet er etableret af Dansk Kyst- og Naturturisme, MeetDenmark, Dansk Storbyturisme og VisitDenmark som et initiativ i den nationale strategi for bæredygtig vækst i dansk turisme.
Partnerskabet vil løbende inddrage destinationsselskaber, erhvervs- og interesseorganisationer, ministerier, eksperter mv. i forhold til viden, indsigter og ekspertise om den grønne omstilling.

Strategi for bæredygtig vækst
Den nationale strategi for bæredygtig vækst i dansk turisme sætter en fælles retning og pejlemærker for dansk turisme frem mod 2030. Strategien markerer et paradigmeskifte for dansk turisme, der fremover skal måles på miljømæssig, økonomisk og social bæredygtig vækst.

Vidensbank for grøn omstilling af dansk turisme
Find ny viden, inspiration-cases og værktøjer inden for 14 temaer, som knytter sig til grøn omstilling af dansk turisme.










