Byggeri
Byggeri står for ca. 30% af Danmarks samlede CO2-udslip. Der er derfor grund til at forholde sig til fremtidens byggeri og renovering i relation til turismen, hvis dansk turisme i 2030 skal indfri den nationale turismestrategis mål om et mindre miljø- og klimaaftryk.

Søg på værktøjer/indsatser indenfor byggeri
Filtrér nyheder
Værktøj/indsats

NIRAS står bag webinaret om bæredygtigt turistbyggeri. Det er blevet optaget og ligger nu frit tilgængeligt. I webinaret adresserer de forskellige problemstillinger vedrørende byggeri og bæredygtighed, såsom byggeriets bidrag til det samlede CO2-regnskab og nedbringelse af dette.

Dansk Standard har udarbejdet denne inspirationsguide fra 2021. Guiden skal være med til at gøre det nemmere at vælge standarder med et 'grønt' potentiale, som kan bidrage til at gøre udbud mere bæredygtige.

I denne potentialeanalyse undersøger Dansk Kyst- og Naturturisme forskellige perspektiver på at anvende den tilgængelige data fra feriehusene til, på sigt, at kunne identificere business cases og serviceforbedringer, som kan implementeres i værdikæden omkring feriehuse.

Dansk Kyst- og Naturturisme har udviklet dette idékatalog, der skal inspirere kommuner til mere bæredygtig planlægning af sommerhusområder. Idékataloget er et værktøj, der skal være med til at sikre en bæredygtig omstilling og udvikling af sommerhuse og sommerhusområder i Danmark

Dansk Kyst- og Naturturisme har i samarbejde med Rådet for Bæredygtig Byggeri udviklet to værktøjer, der skal gøre det lettere for hoteller og resorter at arbejde med bæredygtighedstiltag i de tidlige faser af byggeprocessen.

CONCITO har udarbejdet dette katalog fra juni 2023, der opstiller og dykker ned i de 18 vigtigste områder, som byggeriets aktører kan arbejde med for at accelerere den grønne omstilling af byggeriet.

Dyk ned i den nationale turismestrategi, der danner rammen for udvikling af dansk turisme frem mod 2030. Strategien blev udgivet af Erhvervsministeriet i juni 2022, og sætter pejlemærker for turismen indenfor både økonomisk, sociale og miljømæssige aspekter.

Få indblik i erfaringer og resultater med cirkulære løsninger i byggeri i dette katalog fra Gate21. Kataloget fra 2022 bygger på et tværgående projekt med kommuner og organisationer fra Sverige og Danmark.

Få overblik og svar på en lang række relevante spørgsmål om cirkulært byggeri med denne guide fra Gate21. Guiden fra 2022 bygger på projektet Circular Builders, og dykker ned i identificerede temaer som ansvar ved anvendelse af genbrugsmaterialer og cirkulært byggeri i planprocessen.

Få viden om, hvordan arkitektur kan fremme en mere bæredygtig adfærd med dette samtaleværktøj og inspirationskatalog fra AART og Alexandra Instituttet. Kataloget præsenterer nye værktøjer til at forstå relationer mellem arkitektur og brugeradfærd fra et bæredygtighedsperspektiv.

Green Building Council Denmark står for DGNB-certificeringen i Danmark, som bedømmer bygninger ud fra 49 kriterier. Bygningen får point og gradueres fra bronze til platin ud fra data om bl.a. transport, forbrug af energi og vand, holdbarhed, genanvendelse, indeklima og livscyklusanalyser.

Dansk Kyst- og Naturturisme står bag dette inspirationskatalog om bæredygtige certificeringsordninger inden for byggeri og drift. Kataloget er en del af projektet 'Green Invest' og skal inspirere til mere bæredygtige hoteller og ferieresorts i kyst- og naturturismen.

I denne rapport kortlægger og analyser Feriehuseudlejernes Brancheforening og Dansk Kyst- og Naturturisme den generelle tilstand inden for bæredygtighed i danske feriehuse. Rapporten har primært fokus på husenes tilstand ift. energioptimering.

Som del af 'Partnerskab for bæredygtig turismeudvikling' sætter Dansk Kyst- og Naturturisme fokus på den grønne omstilling af de danske feriehuse og feriehusområder samt mere ansvarsfuld gæsteadfærd. Herunder energioptimering af feriehuse.
Kender du et værktøj/indsats, som ikke er med i overblikket? Så tøv ikke med at kontakte os her.
