Cases
Case-universet indeholder en række cases med aktører inden for turismen, som på forskellige måder arbejder med den grønne omstilling i praksis. Lad dig inspirere af de mange gode initiativer i dit eget arbejde og hold øje med siden, hvor der løbende tilføjes nye.

Fødevarer & madoplevelser
Madspild | Økologi | Plantebaseret | Klimavenlige råvarer

Roskilde Festival stiller krav om minimum 90% økologi for madboderne på festivalen, og drikkevarerne skal være 100% økologiske.

Compass Group har udviklet et 'Service Dashboard', som viser detaljeret data om eksempelvis vandforbruget, mængden af økologi og CO2-udledningen i virksomheden.

Northside Festival blev 100% plantebaseret som den første festival i Danmark. Læs mere om det og deres andre bæredygtighedsindsatser her.
Certificering
Dokumentation | Forretningsudvikling | Kravspecifikationer

For tre år siden valgte Horisont at sætte bæredygtig business højt på agendaen. Resultaterne vidner om, at der potentiale og god forretning at hente ved at integrere bæredygtighed i det daglige arbejde (casen er udarbejdet af MeetDenmark).

Den københavnske cirkusbygning modtog Green Key-certificeringen i 2022. En af udfordringerne i forbindelse med certificeringen var facadens 1640 gamle glødepærer, som er blevet udskiftet med mere energieffektive LED-lys. Læs hele casen på GreenKeys hjemmeside.

Sinatur Hotel & Konference blev som den første hotelkæde i Norden B Corp-certificeret. Certificeringen er et arbejdsredskab for kædens seks hoteller og fungerer som dokumentation for at leve op til de højeste krav inden for bl.a. miljømæssig ansvarlighed (casen er udarbejdet af MeetDenmark).
Kommunikation & gæsteadfærd
Nudging | Oplysning | Inspiration

Fyens Stifttidende har skrevet om Klimafolkemødet i Middelfart, hvor alle madboder og restauranter har fået beregnet CO2-aftrykket på deres retter, så gæsterne selv kan tage stilling til, hvilket klimaaftryk deres måltid skal have.

VisitDenmark har på deres hjemmeside gjort det muligt for turister at filtrere oplevelser, restauranter, overnatningsmuligheder osv., som på forskellig vis betragtes som mere grønne.

Helsingør Kommune ønsker at gøre det nemt for turister at finde lokale og mere bæredygtige virksomheder eller oplevelser med deres GoGreen-kort, hvor virksomheder og naturoplevelser er fremhævet. Kortet findesbåde digitalt som app og på trykt papir.
CO2, måling og afrapportering
Data | Klimaregnskaber | Energiforbrug | ESG | CO2-reduktion

Hos Guldsmeden Hotels er data blevet en vigtig brik i arbejdet med bæredygtighed, både når hotelkæden taler med samarbejdspartnere og når de kommunikerer med gæsterne (casen er udarbejdet af MeetDenmark).

Videnskab.dk har skrevet om den islandske by Akureyri, som i dag er næsten CO2-neutral. Byen har opnået dette ved at beregne CO2-flowet og hvordan de kan genbruge materialerne, hvilket har ført til en reduktion af drivhusgasemissioner, mindre plastikaffald og flere grønne områder.

Ken Storkøkken har med konceptet 'Fang Fråserne' nedsat energiforbruget i en række storkøkkener. Dette har de blandt andet opnået ved at synliggøre strømforbruget helt ned på den enkelte maskine og kombinere denne viden med adfærdsregulerende tiltag.
Oplevelsesudvikling i naturen
Regenerativ turisme | Biodiversitet | Naturbeskyttelse

Turister kan bruge GreenKayaks kajakker gratis, hvis de samler skrald i vandet og deler det på sociale medier bagefter. Greenkayak håber med deres initiativ, at engagere folk omkring affald i havene.

Destination Trekantsområdet og Naturpark Lillebælt er gået sammen om projektet 'Regenerativ turisme på verdenskortet', hvor de besøgende via en oplevelse motiveres til at give noget tilbage til naturen fx. plante ålegræs i havet (Kilde: Erhvervsliv Trekanten)

Initiativet 'Hold Danmark Rent' har udviklet strandkassekonceptet med genbrugte paller, som strandgæster kan bruge til at indsamle skrald i. I 2023 indsamlede strandgæster frivilligt 253 tons af det marine affald, som blev skyllet op på stranden.
Transport
Omlægning til el | Cyklisme | Offentlig transport

Copenhagen Prides årlige parade blev i 2023 verdens første Pride-parade, der udelukkende anvendte elektriske køretøjer. Strategien er et led i Copenhagen Prides egen ambition om at være CO2-neutral i 2024.

Wonderful Copenhagen står bag kortet, som dækker alle former for offentlig transport rundt i København og Hovedstadsområdet. Udforsk f.eks. Køge eller Helsingør. Du behøver ikke checke ind eller ud, blot aktivere kortet telefonen.
Konferencer og events
Energioptimering | Affaldshåndtering | Ansvarlige indkøb

Klimafolkemødet i Middelfart har indført, at gæster betaler 5 kroner i pant på både tallerkener, kaffekopper, ølglas, bestik, vinglas, salatskåle og lignende. Pantsystemet er en del af Klimafolkemødets ambition om at skabe mere grønne events.

Aalborg Kommune står bag trailerbatteriet, som er et alternativ til dieselgeneratoren og kan levere tilstrækkelig strøm til koncerter eller endagsfestivaler. Opladningen sker via solpaneler, der er monteret på traileren, og trailerløsningen gør det nemt at transportere powerbanken.
Foreningen 'People United for Nature' har udviklet et spændende koncept til kulturinstitutioner og deres gæster. Ved kulturelle arrangementer kan gæsterne f.eks. støtte naturen via billetprisen, herunder biodiversitetsprojekter eller naturbeskyttende indsatser.

Sinatur Hotel fjerner oksekødet fra deres konferencemenuer på grund af oksekødets høje Co2 belastning. Ønskes der alligevel oksekød, så kan det tilvælges for et klimatillæg.

Tivoli Frihedens udsmykning har mere end én funktion. Blomsten er nemlig en solcelle, som producerer strøm til holde at springvandet i gang.

Blomstervirksomheden Flowering har været en del af Gate21-forløbet 'Bæredygtig Bundlinje', hvor de har fokuseret på at udvikle et vandbesparende kar til buketterne. Deres buketter er desuden sammensat af lokale, overskuds- og miljøcertificerede blomster.
Overnatning
Kapacitet | Optimering | Genanvendelse | Energimærkning

Green Solution House (GSH) er bygget efter den nyeste forskning inden for bæredygtighed og har blandt andet fokus på et sundt indeklima, vedvarende energikilder, og kredsløbsdesign for materialerne.

Gate21 har haft Feriestedet Skovly med i forløbet 'Bæredygtig Bundlinje'. Her viste det sig, at ved at investere i energirenovering blev det økonomisk fordelagtigt at holde åbent året rundt. (casen er udarbejdet af Gate21).
Små tips og tricks

Horisont Hotel & Konference har udviklet et tiltag til de mange glas, som oftest kun bliver anvendt én gang, før de skiftes ud.

Horisont Hotel & Konference har indgået aftale med Papirværket, der omdanner hotellets restpapir til bl.a. menukort, navneskilte og bordkort.
Kender du en spændende case, som ikke er med i overblikket? Så tøv ikke med at kontakte os her.
