Områdeplanlægning
Der er gevinster at hente for både klima, miljø og natur, hvis fremtidens områdeplanlægning i endnu højere grad indtænker mere bæredygtige løsninger.

Søg på værktøjer/indsatser indenfor områdeplanlægning
Filtrér nyheder
Værktøj/indsats

Kommunernes Landsforening, regionerne og Realdania har indgået en femårig partnerskabsaftale under Klimaalliancen. Alliancen skal ligge et solidt fundament for klimahandling i hele Danmark. Den grønne tænketank CONCITO og det internationale bynetværk C40 er videnspartnere i alliancen.

Dansk Kyst- og Naturturisme har udviklet dette idékatalog, der skal inspirere kommuner til mere bæredygtig planlægning af sommerhusområder. Idékataloget er et værktøj, der skal være med til at sikre en bæredygtig omstilling og udvikling af sommerhuse og sommerhusområder i Danmark

Visit Sydsjælland & Møn, Destination Sjælland og Dansk Kyst- og Naturturisme er gået sammen om dette udviklingsprojekt, der skal sikre, at turismen i destinationerne udvikles inden på naturens præmisser. Projektet indeholder bl.a. udvikling af outdoor-initiativer, partnerskaber og måling.

Dyk ned i den nationale turismestrategi, der danner rammen for udvikling af dansk turisme frem mod 2030. Strategien blev udgivet af Erhvervsministeriet i juni 2022, og sætter pejlemærker for turismen indenfor både økonomisk, sociale og miljømæssige aspekter.

I denne podcast sætter Dansk Kyst- og Naturturisme sammen med virksomheder og eksperter fokus på aktuelle emner i turismen, der skal inspirere destinations- og forretningsudviklingen i dansk turisme. Herunder emner som cykelturisme, gæsteadfærd og virksomheder arbejde med bæredygtighed.

Green Building Council Denmark står for DGNB-certificeringen i Danmark, som bedømmer bygninger ud fra 49 kriterier. Bygningen får point og gradueres fra bronze til platin ud fra data om bl.a. transport, forbrug af energi og vand, holdbarhed, genanvendelse, indeklima og livscyklusanalyser.

Dansk Kyst- og Naturturisme står bag dette inspirationskatalog om bæredygtige certificeringsordninger inden for byggeri og drift. Kataloget er en del af projektet 'Green Invest' og skal inspirere til mere bæredygtige hoteller og ferieresorts i kyst- og naturturismen.

I denne strategisk-fysiske udviklingsplan for Mols Bjerge, sætter Dansk Kyst- og Naturturisme fokus på udvikling i balancen mellem naturbevaring og naturoplevelser. Udviklingsplanen kan bruges som værktøj til realisering af indsatser og til at skabe dialog med interessenter.

I dette udviklingsprojekt arbejdes der på udvikling af Destination Kystlandet som en mere bæredygtig outdoordestination med fokus på bl.a. naturoplevelser og naturbeskyttelse. Projektet omfatter bl.a. udarbejdelsen af en strategisk-fysik handlingsplan og etablering af aktørnetværk.

Kommunernes Landsforening inviterer i dette netværk til årlige netværksmøder for kommunale medarbejdere og chefer, som arbejder med turisme og destinationsudvikling.

Med denne rapport fra 2021 sætter CONCITO fokus på centrale områder inden for den fysiske planlægning med en væsentlig CO2-effekt. Projektet er et samarbejde med KTC, Dansk Byplanlaboratorium og Gate21.

Dansk Kyst- og Naturturisme belyser i denne rapport fra 2020 potentialet i at indtænke klimatilpasning som en rekreativ ressource, der kan styrke Danmarks turismeprodukt og den lokale udvikling. Rapporten er én af Dansk Kyst- og Naturismes projekter indenfor klimatilpasning.

I denne håndbog præsenteres viden og indsigter fra 2020, hvor alle 98 kommuner deltog i konkurrencen om at skabe landets vildeste biodiversitetsprojekt. Håndbogen giver konkrete anbefalinger og tips til, hvordan man kan skabe plads til naturen og øge biodiversiteten i et område.

I dette projekt skaber Syddansk Universitet og Aalborg et systematisk og forskningsbaseret vidensgrundlag for udvikling i sommerhusområderne til understøttelse af den bæredygtige turismeudvikling til gavn for myndigheder, sommerhusejere, lokale indbyggere og turister.

Som del af 'Partnerskab for bæredygtig turismeudvikling' sætter Dansk Kyst- og Naturturisme fokus på den grønne omstilling af de danske feriehuse og feriehusområder samt mere ansvarsfuld gæsteadfærd. Herunder energioptimering af feriehuse.

Dansk Kyst-og Naturturisme ha fået udarbejdet denne rapport, der sammenfatter resultaterne af en undersøgelse af kyst- og naturturisters forventede behov for opladning af elbiler på ferien i Danmark frem mod 2030.

I dette Interreg-projekt har CONCITO sammen med en lang række aktører fokus på at forbedre mobilitet for befolkningen ved at integrere samkørsel og fleksible transportformer i mobilitetssystemet.

Dansk Kyst- og Naturturisme sætter i dette projekt fokus på Danmarks store potentiale inden for cykelturisme gennem skabelsen af en mere sammenhængende infrastruktur. Læs her om planerne for et cykelknudepunktsnetværk, der skal sikre bedre rammer for fritidscykling og gode cykeloplevelser.

I denne undersøgelse fra 2020 undersøger CONCITO, hvordan danske kommuner arbejder strategisk med reduktion af drivhusgasser. Rapporten giver et overblik over kommunernes klimaplanlægning, herunder kommunernes klimamål, metoder og indsatser.

I denne rapport sætter CONCITO fokus på arealanvendelse i forbindelse med den grønne omstilling. Rapporten undersøger bl.a. fremtidens arealbehovet, udfordringer og dilemmaer.
Kender du et værktøj/iindsats, som ikke er med i overblikket? Så tøv ikke med at kontakte os her.
