Transport & mobilitet
Transport er et uundgåeligt tema inden for turismen. Både når det handler om transport til og fra Danmark, og når turisten skal tilbydes en mere klimavenlig måde at transportere sig rundt på destinationen.

Søg på værktøjer/indsatser indenfor transport og mobilitet
Filtrér nyheder
Værktøj/indsats

Et samarbejde mellem Destination Fjordlandet og Skjoldungernes Land, støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, har ført til projektet ’Bedre adgang og mobilitet – oplev endnu mere på cykel i Fjordlandet og Nationalpark Skjoldungernes Land’. Projektet løber fra 2021-2024.

Gate21 har sat fokus på bæredygtig mobilitet og i samarbejde med kommuner, trafikselskaber og virksomheder arbejdet med at udvikle og teste en række grønne mobilitetsløsninger, som kan være med til at reducere CO2-udledningen.

Concito har med deres 14 minimumskrav til de klimaambitiøse kommuner lagt op til konkret klimahandling i kommunerne. Kravene dækker blandet andet klimatilpasning, elektrificering af transporten og grøn mobilitet.

Kommunernes Landsforening, regionerne og Realdania har indgået en femårig partnerskabsaftale under Klimaalliancen. Alliancen skal ligge et solidt fundament for klimahandling i hele Danmark. Den grønne tænketank CONCITO og det internationale bynetværk C40 er videnspartnere i alliancen.

Dansk Kyst- og Naturturisme har udviklet dette idékatalog, der skal inspirere kommuner til mere bæredygtig planlægning af sommerhusområder. Idékataloget er et værktøj, der skal være med til at sikre en bæredygtig omstilling og udvikling af sommerhuse og sommerhusområder i Danmark

Regeringen igangsatte i 2021 denne indsats, der gennem etablering af et nationalt net af stier og ruter skal øge tilgængeligheden og sikre, at borgere og turister kan få adgang til oplevelser i naturen. Det foreslås, at der afsættes 5 mio. kr. årligt til denne indsats.

Som et initiativ i den Nationale Turismestrategi fra 2022 etableres landstrømsanlæg til erhvervsskibe, herunder krydstogtsskibe, i Københavns Havn i 2024 og i Aarhus havn i 2023. Målet er, at landstrøm skal være tilgængelig i de større krydstogthavne i Østersøområdet inden 2030.

Som et initiativ i den Nationale Turismestrategi fra 2022 er der planer om at øge elektrificering af havnerundfarter og turbusser i hovedstaden.

Regeringen har nedsat to mål for den grønne omstilling af flytrafikken. Målsætningen lyder, at danskerne senest i 2025 skal kunne flyve 'grønt' på en indenrigsrute, og senest i 2030 skal vi kunne flyve helt 'grønt' på alle indenrigsflyvninger i Danmark.

Dyk ned i den nationale turismestrategi, der danner rammen for udvikling af dansk turisme frem mod 2030. Strategien blev udgivet af Erhvervsministeriet i juni 2022, og sætter pejlemærker for turismen indenfor både økonomisk, sociale og miljømæssige aspekter.

Bliv inspireret af hvordan aktører indenfor erhvervs- og mødeturismen på succesfuld vis har implementeret bæredygtighedstiltag i deres forretning. MeetDenmark samler løbende cases med fokus på bl.a. cirkulære forretningsmodeller, certificeringer og grøn omstilling som konkurrenceparameter.

Etisk Handel Danmark inviterer virksomheder, brancheorganisationer etc. indenfor i dette nationale netværk, hvor miljø, klima og værdikædearbejde er på dagsordenen. Netværket fokuserer bl.a. på transport og materialer.

I denne pjece fra 2020 giver Etisk Handel Danmark inspiration og gode råd til indkøbere og leverandører af transport med fokus på at fremme miljø- og klimahensyn i transportleddet af værdikæden. Pjecen indeholder 7 steps samt inspirationscases fra en række danske virksomheder og kommuner.

Læs om den brede politiske aftale, der i 2021 blev indgået om en infrastrukturplan frem mod 2035 til mere end 160 mia. kr. Aftalen skal binde landet sammen og nedbringe trængslen på de danske veje bl.a. gennem investeringer i kollektiv transport og udbygning af vejnettet.

Læs om den politiske aftale fra 2020, der sætter fokus på at nedbringe CO2-udledningen fra transportsektoren frem mod 2030. Aftalen afsætter 50 mio. kr. til flere ladestandere til elbiler og 25 mio. kr. til at fremme grøn erhvervstransport.

Bliv inspireret af VisitNordsjællands praksisnære cykelstrategi, der har som vision, at hver 3. gæst frem mod 2020 skal cykle under sit besøg i Nordsjælland. Strategien indeholder bl.a. data, indsigter, gode råd og et idékatalog.

I dette notat fra CONCITO giver Henrik Gudmundsson viden om flytrafikkens klimabelastning og indsigter i samfundet, borgerne, virksomheder og organisationers mulighed for at påvirke denne. Notatet er fra 2019.

Dansk Kyst-og Naturturisme ha fået udarbejdet denne rapport, der sammenfatter resultaterne af en undersøgelse af kyst- og naturturisters forventede behov for opladning af elbiler på ferien i Danmark frem mod 2030.

Virksomhedsguiden giver på sin digitale platform forslag til konkrete indsatsområder, i fht. hvordan virksomheder kan reducere sit klimaaftrykket gennem optimering af forskellige transportaktiviteter: medarbejdertransport, varetransportydelser og egne eller leasede transportmidler.

Bliv inspireret af inspirationskataloget, udarbejdet af bl.a. Wonderful Copenhagen og Dansk Kyst- og Naturturisme som afslutning på projekt Grøn Tur/Retur. Her er udviklet og brugertestet cykling, shuttlebus og vandring som last mile-løsninger i sammenhæng med dagsture fra Kbh med tog.

Få inspiration til at hjælpe turister med at tage cyklen eller offentlig transport med 7 handlinger i dette idékatalog udarbejdet af Kulturforvaltningen og Aarhus Omstiller, Kultur og Borgerservice Smart Mobilitet, Teknik og Miljø.

Kommunernes Landsforening har etableret dette netværk målrettet kommunale chefer og medarbejdere med ansvar for arbejdet med grøn mobilitet i kommunen. Netværket arbejder bl.a. med ladeinfrastruktur, samkørsel, dele(el)biler, kollektiv transport og cykelinfrastruktur.

I dette Interreg-projekt har CONCITO sammen med en lang række aktører fokus på at forbedre mobilitet for befolkningen ved at integrere samkørsel og fleksible transportformer i mobilitetssystemet.

Dansk Kyst- og Naturturisme sætter i dette projekt fokus på Danmarks store potentiale inden for cykelturisme gennem skabelsen af en mere sammenhængende infrastruktur. Læs her om planerne for et cykelknudepunktsnetværk, der skal sikre bedre rammer for fritidscykling og gode cykeloplevelser.
Kender du et værktøj/indsats, som ikke er med i overblikket? Så tøv ikke med at kontakte os her.
